Den svensk-norske union

Förenade Konungarikena Sverige och Norge De forenede Kongeriger Norge og Sverige
Personalunion
1814–1905
Union jack and diplomatic flag Nationalvåben
Kort over Sverige og Norge med mellemrigsgrænse fastsat 1751
Hovedstad	Stockholm og Christiania/Kristiania[note 1]
Sprog	Svensk Norsk Dansk
Religion	Lutheranisme
Regeringsform	Konstitutionelle monarkier
Konge
• 1814-1818	Karl XIII/II
• 1818-1844	Karl XIV/III Johan
• 1844-1859	Oscar I
• 1859-1872	Karl XV/IV
• 1872-1905	Oscar II
Lovgivende forsamling	Lovgivende forsamling[note 2]
• Sveriges parlament	Riksdag
• Norges parlament	Storting
Historisk periode	19. århundrede
• Freden i Kiel	14. januar 1814
• Karl XIII valgt som konge af Norge	4. november 1814
• Eidsvoll-forfatningen ændret	4. november 1814
• Møntunion	5. maj 1873-1875
• Norsk uafhængighedserklæring	7. juni 1905
• Svensk anerkendelse	26. oktober 1905
• Oscar II frasiger sig den norske krone	26. oktober 1905
Befolkning
• Anslået 1820	3.550.000[note 3]
• Anslået 1905	7.560.000[note 3]
Valuta	S: Riksdaler (indtil 1873) N: Speciedaler (indtil 1875)   Møntunion (par): S: Krona (fra 1873) N: Krone (fra 1875)
Efterfulgte Efterfulgt af Sverige Danmark-Norge Sverige Norge
^ Kongen residerede henholdsvis i Stockholm (for det meste) og Kristiania (som regel et par måneder om året). Han modtog ministre fra begge lande i unionelt statsråd, eller separat i rene svenske eller norske statsråd. Majoriteten af de svenske kabinetsministre fulgte kongen ved hans ophold i Kristiania ^ Den svenske rigsdag var et parlament sammensat af fire stænder indtil 1866, hvorefter det blev omformet til tokammersystem. Det norske Storting var et etkammersystems parlament. I 1884 indførtes parlamentarisme, hvorved statsrådet skulle have støtte fra flertallet. ^ a b 1820: 2.585.000 i Sverige og 970.000 i Norge.[1] 1905: 5.260.000 i Sverige og 2.300.000 i Norge.[2]

Den svensk-norske union, officielt De forenede Kongeriger Sverige og Norge, var en statsretslig forening mellem kongerigerne Sverige og Norge i perioden 1814 til 1905. Unionen opstod af Freden i Kiel den 14. januar 1814 og den efterfølgende konvention i Moss 14. august. Unionen blev formelt indgået gennem det norske Stortings revision af den norske grundlov og valget af Sveriges konge til norsk konge den 4. november 1814. Den blev derefter bekræftet gennem rigsakten 1815. Unionen var et kompromis mellem på den ene side de norske selvstændighedsbestræbelser, udtrykt gennem Eidsvoll-forfatningen og på den anden side opfyldelsen af stormagternes løfte til Sverige om at få Norge som en erstatning for Finland, der var tabt til Rusland i 1809.

Sverige og Norge havde tidligere i to perioder været forenet, fra 1319 til 1343 og i en kort periode fra 1449 til 1450 i opposition til Christian I, der af danskerne var valgt til ny konge i Kalmarunionen.

1. ^ "Tacitus.no - Skandinaviens befolkning" (svensk). Arkiveret fra originalen 7. juni 2017. Hentet 7. oktober 2008.
2. ^ "SSB – 100 års ensomhet? Norge og Sverige 1905-2005" (norsk). Arkiveret fra originalen 22. august 2007. Hentet 7. oktober 2008.